Velkommen til Hesselhus -

Den perfekte grundejerforening!

Anlagt i 1970 og beliggende naturskønt i midt Jylland tæt på Bøllingsø. 

Om


Hesselhus, en grundejerforening anlagt i 1970, ligger naturskønt i Midtjylland tæt på Bøllingsø. Vores organisation har til formål at fremme fællesskab og trivsel blandt beboerne samt at varetage fælles interesser og vedligeholdelse af området.








VEDTÆGTER FOR
HESSELHUS GRUNDEJERFORENING
§ 1
Foreningens navn er HESSELHUS GRUNDEJERFORENING.
§ 2
Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.
§ 3
Foreningens formål er indadtil at varetage medlemmernes fælles interesser som ejere af
parceller inden for Hesselhus sommerhusområde, herunder at vedligeholde veje m.v. Foreningen skal arbejde for og medvirke til at bevare den beskyttede natur og værne om miljøet i såvel vores fællesarealer som i nærområdet.
Endvidere kan generalforsamlingen bemyndige bestyrelsen til at arrangere fester med økonomisk tilskud fra foreningens kasse for at styrke det sociale fællesskab i foreningen.
§ 4
For hver parcel under Hesselhus sommerhusområde oprettes et medlemsforhold, og der kan kun være ét medlem for hver parcel, uanset at der måtte være flere skødehavere.
For anvendelse, udstykning m.v. gælder tinglyste deklaration.
§ 5
Et medlem betaler ved sin indtræden i foreningen et indskud, der for tiden andrager kr. 0 .
Indskuddets størrelse kan ændres af en ordinær generalforsamling, når der i indkaldelsen
dertil er anført forslag herom.
Medlemmerne har i øvrigt pligt til at bidrage til foreningens årlige administrationsudgifter med lige stor andel for hver parcel, ligesom de er underkastet de bestemmelser, der af general- forsamlingen måtte være eller blive truffet angående bidrag til anlæg og vedligeholdelse af veje m.m.
Disse bidrag fordeles med lige store andele pr. parcel.
Medlemsydelser betales hver 1/6 skadesløst til foreningens kasserer.
Bestyrelsen er bemyndiget til at, udsende rykker skrivelse tillagt gebyr på 100,- kr. ved for sen eller manglende betaling og evt. lade restancer inddrive af retslig vej.
§ 6
Regler for bebyggelser m.v. følger tinglyste deklarationer.
§ 7
Indhegning af parceller følger tinglyste deklarationer. Bestyrelsen har dog påtaleret i tilfælde
af, at deklarationerne ikke overholdes.
Støjende adfærd er ikke tilladt, ligesom det er forbudt at henkaste papir eller andet affald.
Løse hunde må ikke færdes på området.
Af hensyn til brandfaren er det forbudt at henkaste tændstikker, cigaretter o.lign., ligesom det
er forbudt at tænde bål.
Ethvert medlem er ansvarlig for, at husstand, gæster og lejere overholder foreningens
vedtægter og er pligtige til at rette sig efter de påbud, der gives af bestyrelsen eller en af
bestyrelsen befuldmægtiget fagmand.
Eventuelle klager over givne påbud kan indankes for den førstkommende generalforsamling,
der træffer endelig afgørelse.
Sådanne klager fremsendes skriftligt til foreningens formand senest 14 dage før
generalforsamlingens afholdelse. Medlemmet er dog pligtig til at rette sig efter de givne
påbud, indtil generalforsamlingen evt. træffer anden beslutning.
§ 8
Ethvert medlem er uden videre erklæring underkastet foreningens vedtægter, som de er nu
eller senere på vedtægtsmæssig måde måtte blive ændret.
Dog kan der aldrig gennem vedtægtsændringer pålægges medlemmerne byggepligt eller solidarisk ansvar for foreningens forpligtelser.
§ 9
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år den 2. lørdag i juni måned, med skriftlig indkaldelse senest d. 15. maj.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes formanden senest 14 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 15 medlemmer fremsender skriftlig begæring herom, indeholdende oplysning om de sager, der ønskes behandlet.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 8 dages skriftligt varsel inden 14 dage efter begæringens modtagelse.
Indvarslingen af generalforsamlingen skal indeholde oplysning om forhandlingsemnerne, og kun de nævnte emner kan komme til afgørelse på generalforsamlingen.
På generalforsamlingerne kan der afgives stemme ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem.
For umyndige kan værge eller kurator møde, deltage i forhandlingerne og afgive stemme.
Medlemmer, der er i restance til foreningen, har ikke stemmeret på generalforsamlingen.
Generalforsamlingen vælger dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål om
sagernes behandling og stemmeafgivning.
Stemmeafgivningen skal være skriftlig, når mindst 8 medlemmer forlanger det.
Afstemninger om vedtægtsændringer skal dog altid foregå skriftligt.
På ordinære generalforsamlinger behandles følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Budget for det kommende år, herunder fastsættelse af honorar til bestyrelsen.
5. Fastsættelse af indskud og kontingent.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Behandling af indkomne klager.
8. Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
9. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant.
10. Eventuelt.
Bortset fra vedtægtsændringer træffes alle beslutninger ved almindelig stemmeflertal uanset de mødtes antal.
Beslutning om vedtægtsændring kan kun træffes, når mindst halvdelen af medlemmerne er
repræsenteret på generalforsamlingen, og når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er derfor. Er
halvdelen af medlemmerne ikke repræsenteret, behandles spørgsmålet alligevel, og såfremt
ændringsforslaget opnår halvdelen af de afgivne stemmer, kan forslaget genfremsættes på
en ekstraordinær generalforsamling, hvor det kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer
uanset de mødtes antal.
Generalforsamlingsbeslutninger indføres i foreningens protokol, der underskrives af
dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Denne indførsel er da fuldt
bevisende.
§ 10
Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer, der på den ordinære
generalforsamling vælges for 2 år ad gangen, skriftlig afstemning skal finde sted, og afgår
skiftevis med 2 og 3. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og en sekretær. Bestyrelsen varetager den daglige ledelse med ansvar over for generalforsamlingen. Bestyrelsen tegner foreningen med retsvirkning, dog kræves generalforsamlingens godkendelse af afhændelse af foreningens ejendom og til stiftelse af gæld.
Bestyrelsesmedlemmernes honorar fastsættes på det årlige budget.
Bestyrelsesmøde afholdes så ofte, formanden finder det nødvendigt, eller når begæring fremsættes af 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes på bestyrelsesmøderne ved simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. Beslutningerne indføres i foreningens protokol, der underskrives af de deltagende bestyrelsesmedlemmer.
§ 11
Sekretæren skal føre kartotek over medlemmernes navne og bopæl.
Indkaldelser til generalforsamlinger og andre skriftlige meddelelser fremsendes til de deri
anførte adresser, og medlemmerne er selv ansvarlige for at meddele ændringer.
Kassereren fører regnskab over foreningens indtægter og udgifter samt udarbejder ved
regnskabsårets slutning den 31. december en liste over alle restancer.
Foreningens pengebeholdning skal, bortset fra en rimelig kassebeholdning, indestå i bank eller på giro.
Foreningens formue ejes af medlemmerne i forhold til antal parceller og gælden tilsvarende i samme forhold.
§ 12
Foreningens revisorer, hvoraf den ene skal være regnskabskyndig, skal gennemgå
foreningens regnskab kritisk og talmæssigt og skal såvel i årets løb som ved regnskabets
afslutning efterse kassebogen og kontrollere beholdningens tilstedeværelse.
Regnskabet skal af kassereren fremsendes til revisorerne i så god tid, at det med revisorernes bemærkninger kan udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.




29.08.2020


Sidste Nyt fra Hesselhus

Parkering i Hesselhus.

HUSK:

Der må ikke parkeres i vejsiden da der skal være plads til brand og redning samt skraldemanden, kan komme forbi, mindst 9 meter skal være frit, der er stadig nogle få der ikke respekter dette. køretøjer kan fjernes uden ansvar. 

HUSK det gælder også besøgende og gæster, det er husejerens ansvar.





                                                Markedspladsen

Her er der mulighed for at købe/sælge/give væk, reglerne er som følger:

Det skal være privat, man skal være medlem i Hesselhus grundejerforening

Alt bliver slettet efter 3 måneder hvis man ikke selv lader høre fra sig.

kontakt Torben eller Kim for at få det lagt på siden.


                                         Foto

Her er foto af vores skønne område og måske give de dig lyst til at se det selv, på en gå tur


foto: Torben Rosted 










Efterår og Vinter i Hesselhus 2025/2026             Foto:   Kim Hansen

Nyheder

Nabohjælp og Fællesskabsånd

Bliv opdateret og engageret i vores grundejerforening med de seneste nyheder og begivenheder.

Vigtig Information

HUSK Generalforsamling 13/6

Foto

Markedspladsen

Parkering

vedtægter


Kontakt

Har du spørgsmål?

Vi er her for at hjælpe dig med alt relateret til Hesselhus. Lad os vide, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Webmaster: Torben Rosted og Kim Hansen